Sagar har over ti års undervisnings erfaring. Hun underviser i redskaber til personlig udvikling, meditation og Neo Feng Shui på en humoristisk, enkel og helt nede på jorden måde. Igennem de seneste år har hun afholdt kurser i Danmark, Rusland, Indien og Tyrkiet. Sagar har tidligere ejet Neo Feng Shui academy, hvor hun har uddannet, undervist og rådgivet utallige private og virksomheder til forbedringer gennem omgivelserne. Hun er uddannet Osho terapeut og har en stor menneskelig og psykologisk indsigt. Igennem de sidste ti år har Sagar praktiseret meditation og arbejdet intenst med undervisning og personlig udvikling. Hun er forfatter til bøgerne Neo Feng Shui, Neo Feng Shui på arbejdspladsen og senest romanen Living Between. Sagar startede sin karriere på TV2/Danmark, hvor hun blev uddannet fotograf og redigeringstekniker. Siden arbejdede hun som billedjournalist og producer, hun har blandt andet dækket Tour de France og OL i Sydney. Sagar var vært og ekspert på DR1 programmet Ryd op i dit liv, hvor over 700.000 seere fulgte med hver uge når hun hjalp danskere til at få et bedre liv.
Diva er uddannet og arbejder som professionel Neo Coach og meditations lærer. Hun er uddannet OSHO terapeut hvor en stor del af uddannelsen er læring i og om meditation/mindfulness. Hun har studeret og praktiseret meditation/mindfulness i de sidste 15 år. Ud fra sin erfaring med meditation/mindfulness og inspiration fra den indiske meditationslærer Osho, underviser hun i en bred vifte af meditationer, heriblandt aktiv meditation, som er en helt ny måde at bruge meditation i hverdagen. Diva tilbyder kurser til både private og erhvervslivet. Diva arbejder desuden som Neo Coach hvor hun har oparbejdet en stor psykologisk indsigt. Hendes styrke er at hjælpe folk til at mærke deres behov og værdier, og finde løsninger på hvordan det er muligt at skabe en hensigtsmæssig forandring. Hun har en unik evne til at hjælpe mennesker til, at løsne op for svære problematikker, og give dem redskaber til at komme videre. Diva har skabt Neo Coaching på baggrund af sin egen personlig erfaring, og ud fra et ønske om, at gøre arbejdet med mennesker mere helhedsorienteret. Hun har erfaret, at det er nødvendigt at arbejde både med det mentale, følelsesmæssige og med kroppen, for at en opnå en positiv udvikling.


Anbefal til en du kender